For børn: 4 arbejds- og dialogbøger om grundfølelser

kr. 100,00

De fire arbejds- og dialogbøger om Angst, Vrede, Sorg og Glæde hjælper børn og voksne med at blive bevidstgjort om deres grundfølelser….

Beskrivelse

4 arbejds- og dialogbøger om Angst, Sorg, Vrede og Glæde – til børn og deres voksne

Sæt med fire arbejdshæfter á hver 16 sider, © Kristina Buk og Mette Dinesen, 2019.
(Ved køb af min. 20 sæt gives 20% rabat. Send en mail ved brug af mængderabat: info@dinevalgerditliv.dk).

Bøgerne er skrevet til børn i alderen ca. 6-10 år.

Køb de fire bøger som print-selv.

Nu kan børn (og deres forældre), ved hjælp af fire små arbejds- og dialogbøger om Angst, Vrede, Sorg og Glæde blive bevidstgjort om deres grundfølelser. Bøgerne hjælper børn og voksne med at genkende og handle konstruktivt på deres følelser, til glæde for sig selv og andre.

Hver anden side i bøgerne er blanke og reserveret til barnets egne tegninger og fortællinger.

Hovedpersonerne i de fire bøger møder alle ‘Ordet’, der fortæller dem den sandhed om grundfølelserne, som de voksne ikke altid kender. Ordet hjælper børnene til at åbne munden, eller på anden vis at handle, i overensstemmelse med deres indre stemme.

F.eks. er Anton bange, da han skal i skole for første gang. Hans mor slår det hen med en bemærkning om, at det skal han da ikke være; det bliver da bare sjovt at komme i skole. Ordet fortæller Anton, at Angsten er et signal til ham om at være opmærksom i det nye, han ikke kender – og at Angsten er der for at hjælpe! På den måde hjælper Ordet Anton til at anerkende, at Angsten er der – hvilket moren glemmer i sin velmente iver for at hendes dreng skal være glad. Desværre opnår hun det modsatte: nemlig at Anton føler sig forkert, og ubevidst lærer han, at Angsten ikke må være der. Men så dukker Ordet op…

De fire følelser er personificeret i fire sokkedukker på bøgernes omslag, som hver udtrykker en grundfølelse og den tilhørende handling. Grundfølelserne gøres konkrete igennem sokkedukkernes udtryk og farve, og de bor i en rød kuffert på hjul i det undervisningsforløb, som bøgerne udspringer af. Læs mere om forløbet.

Bøgerne er skrevet til børn i alderen ca. 6-10 år – men træning i at lytte til sine grundfølelser er relevant hele livet – læs mere om Mentalhygiejnisk Træning her.

Vi tilbyder også kurser for lærere i at undervise i grundfølelserne ved hjælp af bøgerne.