ENDELIG mandag – podcast om at dine valg er dit liv

For Mette Dinesen har arbejdet med Mentalhygiejnisk Træning betydet en helt ny tilgang og holdning til det at gå på arbejde.
Fra at være drevet af at ville være noget i det ydre og at presse sig selv for at præstere og bevise, at hun var dygtig, så sætter hun nu noget andet først: “Mette på et dybere plan”, som hun kalder det.

“Jeg kan se, at jeg havde en ubevidst overbevisning om, at jeg ikke gjorde det godt nok. Og det betød, at uanset hvor meget jeg leverede og hvor godt jeg gjorde det, så løste det aldrig det problem for mig. Det var et andet sted, jeg skulle skrue på knapperne. Jeg kunne ikke arbejde mig ud af det. Så jeg har haft mange jobskifter og mange overvejelser over, hvor jeg kunne være tilfreds. Men jeg kan se, at nu kan jeg sætte grænserne for mig selv og opnå en tilfredshed i at det, som jeg gør er godt, uden at den skal komme udefra.”

Lyt til podcasten her: Del 1 Del 2