Om Mette Dinesen

Min livsvej har gået ad snoede veje og forgrenede stier, med mange forandringer og skift. Jeg er blevet gift og skilt to gange, har boet 13 steder og har flere uddannelser og forskelligartede jobs bag mig. Jeg er oprindeligt uddannet cand.mag. i musik og spansk og har i tillæg 2-årigt pædagogikum fra gymnasieskolen, og en diplomuddannelse i kunst- og kulturledelse.

Den bedste uddannelse i at mestre livet

Jeg er uddannet Mentalhygiejnisk Instruktør, som er den bedste uddannelse i livsmestring og selvledelse jeg er stødt på til dato. Med i bagagen har jeg erfaring som gymnasielærer, leder, facilitator, fundraiser, offentligt ansat, projektmager og selvstændig konsulent. Siden jeg blev færdiguddannet som Mentalhygiejnisk Instruktør i 2006, har jeg holdt foredrag og gruppeforløb i Mentalhygiejnisk Træning.

En invitation til at leve indefra og ud

Mine valg de første år af mit voksne liv var baseret på forestillinger, som ikke stemte overens med mine indre værdier. Det var jeg ikke bevidst om selv. Havde jeg været det, havde jeg handlet anderledes. Min livsstil gjorde mig både ked af det og syg, og jeg blev tvunget til at se mig selv dybt i øjnene, for mit liv så absolut ikke ud som jeg kunne ønske mig. Her fra begyndte en rejse, som jeg varmt kan anbefale alle, der ønsker at blive bedre til at leve indefra og ud, med sig selv ved roret. Mentalhygiejnisk Træning blev en del af mit liv, og den daglige praksis der gjorde det muligt for mig at vende den nedadgående spiral.

Livet er blevet enklere

I dag lever jeg et harmonisk liv, i overensstemmelse med mig selv. Jeg lærer fortsat mig selv bedre at kende og prioriterer og vælger ud fra det. Livet er blevet enklere, for jeg ved, hvordan jeg lytter til mig selv og de signaler jeg modtager. Det betyder ikke nødvendigvis, at beslutninger og valg altid er nemme. Men livet er blevet enklere, mere meningsfuldt og smukt på et andet niveau, fordi jeg lever i kærlighed til mig selv, til andre og til livet.

mette-dinesen-square
finn-erik-larsen-square

Om Finn Erik Larsen

Finn Erik er læreruddannet, musikmenneske og tidligere rektor på Haslev Seminarium. Han har årelang erfaring med kirkeligt arbejde i menighedsråd, Kirkefondet og fra tværkirkeligt og økumenisk samarbejde om bl.a. kristen spiritualitet. Finn Erik er pensioneret for længst – sådan da! Finn Erik er relationernes mand, og da han hørte om ’Sæt følelser på skoleskemaet’ og ’Grundfølelser og tro’ satte han sit netværk i spil. Finn Erik er under uddannelse som Mentalhygiejnisk Instruktør.

 

Skal vi høres ved?

Er du interesseret? Skeptisk? Inspireret? Har du fået en idé til hvordan vi kan samarbejde?

Jeg hører hellere fra dig en gang for meget end en gang for lidt.

Skriv eller ring til mig om det, du har på hjerte og lad os evt. mødes fysisk, eller over tlf. eller online. Det koster dig ikke noget – og jeg kontakter dig ikke efterfølgende, medmindre du selv ønsker det.

 

aeble-square