Sæt følelser på skoleskemaet

Sæt følelser på skoleskemaet giver dig, dine elever og dine kollegaer et fælles sprog for jeres følelser. I lærer at handle og kommunikere konstruktivt og at løse og forebygge konflikter.

Sæt følelser på skoleskemaet er et 5-ugers forløb i indskolingen med udgangspunkt i sokkedukkerne Angst, Vrede, Sorg og Glæde, og fire arbejds- og dialogbøger til hvert barn.

Vi tilbyder også kompetenceudvikling for lærere, og skræddersyede forløb til alle klassetrin.

anton-angsten-tegning-square

Følelser…

Et barn savner sin mor efter at være blevet afleveret på skolen efter weekenden. To børn er kommet op at skændes over tilsyneladende ingenting. Et barn er kravlet for højt op i klatrestativet, er panisk angst og kan ikke komme ned igen. Et barn sidder veltilfreds i en krog med et stille smil på læben…

Få et fælles sprog

Hvad nu, hvis du og børnene havde et fælles sprog til at snakke om de følelser, der suser igennem kroppen i løbet af en dag, en uge, et skoleår? Og hvad hvis I oven i købet fik en fælles bevidsthed om, at følelserne er vores personlige hjælpere til at mærke hvem vi er, og handle i overensstemmelse med det?

Få klarhed på dine egne reaktioner

Hvad stiller vi op med vores egne reaktioner, som børnenes voksne? Vi hjælper dig med at få kastet lys over dine egne reaktionsmønstre, og hvordan du påvirker klasserummet. Samtidig vil du opleve, at børnene får en større forståelse for dine tilbagemeldinger på deres adfærd igennem jeres fælles sprog om følelser.

Løs konflikterne konstruktivt

I vores arbejde med at sætte følelser på skoleskemaet, i samarbejde med lærere og børnehaveklasseledere i indskolingen, har vi erfaret, at både elever og lærere er taknemmelige for at få indsigt i grundfølelserne og få et fælles sprog til at tale om følelser. Konflikter bliver lettere løst i en konstruktiv ånd – eller også opstår de slet ikke – og elever og lærere får en større tillid til sig selv og hinanden.

Det kan du opnå

- Redskaber til konfliktløsning, som børnene også selv kan bruge
- Større indsigt i hinanden i klassen, og dermed øget tillid og respekt
- Større forståelse blandt børnene for din rolle som lærer/børnehaveklasseleder – også når du skærer igennem
- Evne til at skelne imellem de ’sande’ følelser (grundfølelserne) og forsvarsmekanismer (reaktionerne).
- Et fælles sprog om følelser, som I kan tage med jer videre i skoleåret og resten af livet

Underviserne

Jeg er uddannet Mentalhygiejnisk Instruktør og har beskæftiget mig indgående med menneskelige adfærds- og reaktionsmønstre i over 20 år. Oprindeligt som underviser og instruktør af voksne – indtil jeg en dag spurgte mig selv: Hvorfor lærer man ikke noget så grundlæggende i skolen, allerede som barn? Hvorfor er det ikke et fag på skoleskemaet? Et fag der ville spare og løse mange konflikter og gøre det lettere for det enkelte barn at navigere i sit liv.

Forløbene holder jeg i samarbejde med Finn Erik Larsen, som af og til er i følelsernes vold iklædt rød tophue, læreruddannet og tidligere har været rektor på Haslev Seminarium. Selv er jeg dukkefører, og begge er vi i tæt dialog med børnene.

om-underviserne-square

June, børnehaveklasseleder

Det jeg bare har været allermest glad for er, at børnene har fået ord på deres følelser og ord på at det er okay at være både ked af det, og vred, og bange og glad, og det er okay at vise alle sine følelser.

Undervisning og kompetenceudvikling

Hvis I vælger et forløb om følelser med os, bliver I klædt på til at følge op med aktiviteter og dialog i klassen. I kan også kaste jer ud i et forløb selv med det samme. I så fald kan I købe materialer, lærervejledning og kurser hos os.

Fem ugers-forløb

Fem ugers-forløb i indskolingen

I fem-ugers forløbet kommer vi på besøg i klassen en gang om ugen i en dobbeltlektion. Med os har vi sokkedukkerne Angst, Vrede, Sorg og Glæde, der fortæller børnene om, hvad det er følelserne hjælper os med, hvordan vi lytter til dem, og om hvordan vi ind imellem kommer til at reagere med en anden følelse, end den det egentlig handler om. Materiale i forløbet er fire små dialogbøger med plads til børnenes tegninger.
Læs mere her

goer-det-selv-forloeb

Gør det selv-forløb                         

- 25 sæt dialogbøger
- Lærervejledning med aktiviteter og undervisningsmaterialer
- Et sæt sokkedukker i poserygsæk
- Et individuelt vejledningsmøde á to timer
Læs mere her

kursus-i-saet-foelelserne-paa-skoleskemaet

Kursus i ’Sæt følelser på skoleskemaet’ 

Kurset inkluderer:
- Kursus (hverdag kl.14-17. Fra 5 til 8 deltagere)
- 25 sæt dialogbøger
- Lærervejledning med aktiviteter og undervisningsmaterialer
- Et sæt sokkedukker i rygsækpose
Læs mere her

oplaeg-for-laerere-og-paedagoger

Oplæg for lærere og pædagoger om ’Sæt følelser på skoleskemaet’

Vi kommer ud på jeres skole til et temamøde, pædagogisk dag e.l. og fortæller om og demonstrerer, hvordan man kan sætte følelser på skoleskemaet. Oplægget foregår i tæt dialog med deltagerne.
Læs mere her

Fællestime

Fællestime for én eller flere klasser

Børnene hjælper med at opklare, hvad der ligger bag følelserne. I fællestimen skaber vi et intimt rum, hvor børnene f.eks. sidder i en kreds eller hestesko omkring os. Vi har den røde kuffert med, og i dialog med børnene om deres erfaringer med følelser kommer sokkedukkerne ud af kufferten og fortæller hvem de er, og hvad de kan hjælpe med.
Læs mere her

Helle Kademann, lærer

Man får lavet et fundament for, at vi godt kan tale om og udtrykke vores følelser. Det er vigtigt at vide og kunne, for det bliver sværere og sværere, jo længere op vi kommer aldersmæssigt

Billeder fra tidligere forløb

Herunder kan du se billeder fra forløb, vi tidligere har holdt. Hvis du klikker på et af billerne, kan du bladre med pilene ude i siden af billedet.

Undervisningsmaterialet

Jeg har udviklet ’Sæt følelser på skoleskemaet’ sammen med en børnehaveklasseleder og en forfatter. Når jeg fortæller om, at jeg underviser børn i følelser, retter jeg det som regel til, at egentlig er det børnene, der underviser mig. Min oplevelse er, at forløbene er lærerige for alle involverede, fordi de lægger op til, at vi åbner os for hinanden og sætter os selv i spil. Og at alle bliver klogere på sig selv og hinanden undervejs.

Et sæt sokkedukker i rygsæk

Sokkedukkerne, Angst, Vrede, Sorg og Glæde, fortæller børnene hvad de fire grundfølelser hjælper os med. Sokkedukkerne kan både bruges i et struktureret forløb sammen med fire dialogbøger om Angst, Vrede, Sorg og Glæde, eller de kan tages frem efter behov, når følelserne dukker op hos det enkelte barn og i klasserummet.

Læs mere

For børn: 4 arbejds- og dialogbøger om grundfølelser

De fire arbejds- og dialogbøger om Angst, Vrede, Sorg og Glæde hjælper børn og voksne med at blive bevidstgjort om deres grundfølelser….

Læs mere

Følelserne bliver konkrete igennem sokkedukkerne

De fire følelser er personificeret i fire sokkedukker, som hver udtrykker en grundfølelse og den tilhørende handling. Grundfølelserne gøres konkrete igennem sokkedukkernes udtryk og farve, og de bor i en rød kuffert på hjul.

Børnenes indre stemme

Sokkedukkerne går igen på fire arbejds- og dialogbøger om Angst, Vrede, Sorg og Glæde - et sæt til hvert barn. Bøgerne hjælper børn og voksne med at genkende og handle konstruktivt på deres følelser, til glæde for sig selv og andre.

Hver anden side i bøgerne er blanke og reserveret til barnets egne tegninger og fortællinger.

Hovedpersonerne i de fire bøger møder alle ‘Ordet’, der fortæller dem den sandhed om grundfølelserne, som de voksne ikke altid kender. Ordet hjælper børnene til at åbne munden, eller på anden vis at handle, i overensstemmelse med deres indre stemme.

Ofte stillede spørgsmål

Måske kan du få svar på nogle af dine spørgsmål her. Kontakt mig endelig, hvis du har andre spørgsmål til det vi tilbyder.

Book et møde med os – det koster ikke noget

Er du blevet interesseret i at sætte følelser på skoleskemaet? Vi kommer gerne ud til et møde med jer om jeres behov, og hvordan de kan tilgodeses. Vi ved, at økonomien kan være en udfordring og tager gerne dialogen med jer om finansieringsmuligheder.

Skriv eller ring for at aftale et tidspunkt. Mandage og fredage er gode for os – andre tidspunkter er også mulige.

aeble-square